Møde med menighedsrådet & FOREDRAG om folkekirken før og nu


Tidspunkt
02. jun. 2022, 19.30
...
...
Velkommen til årligt møde med menighedsrådet samt foredrag om folkekirken før og nu
TORSDAG DEN 2. JUNI KL. 19.30
Menighedsrådet orienterer kort om rådets arbejde i det forgangne år og om planerne for fremtiden.
Derefter er der foredrag med lektor i kirkehistorie ved Københavns Universitet Anders Holm:
FOLKEKIRKEN - TILBAGEBLIK OG FREMTIDSPERSPEKTIVER
Hvordan og hvorfor fik vi egentlig folkekirken? Og skal vi beholde den? Den danske folkekirkeordning er udfordret. Eller er den? Ofte drøftes dens holdbarhed: Er den forældet? Skal der være klarere ledelse og mere orden? Eller mindre? Bør man skille stat og kirke? Og hvad med religionsfriheden og de religiøse mindretal, når folkekirken har særstatus? Spørgsmålene er mange, men de fleste er ikke nye. Allerede da folkekirken blev til med Grundloven i 1849, diskuteredes meget af det, som debatteres nu.