Liturgisk gudstjeneste ved Mikkel Wold og Jens Kaas

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Da  de havde hånet Jesus, tog de kappen af ham og gav ham hans egne klæder  på. Så førte de ham ud for at korsfæste ham. På vejen derud traf de en  mand fra Kyrene, som hed Simon, ham tvang de til at bære hans kors. Da  de kom ud til det sted, der hedder Golgata – det betyder Hovedskalsted –  gav de ham vin at drikke, som var blandet med malurt, men da han smagte  det, ville han ikke drikke det. Og da de havde korsfæstet ham, delte de  hans klæder mellem sig ved at kaste lod om dem. Så satte de sig dér og  holdt vagt over ham. Over hans hoved havde de anbragt anklagen imod ham,  den lød: »Det er Jesus, jødernes konge«. Sammen med ham blev der  korsfæstet to røvere, den ene på hans højre, den anden på hans venstre  side. Og de, der gik forbi, spottede ham og rystede på hovedet og sagde:  »Du, som bryder templet ned og rejser det igen på tre dage, frels dig  selv, hvis du er Guds søn, og stig ned fra korset!« Også  ypperstepræsterne og de skriftkloge og de ældste hånede ham på samme  måde og sagde: »Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse. Han  er jo Israels konge, lad ham nu stige ned fra korset, så vil vi tro ham.  Han har stolet på Gud, lad Gud nu udfri ham, hvis han vil vide af ham.  Han har jo sagt: Jeg er Guds søn.« Også røverne, der var korsfæstet  sammen med ham, hånede ham på samme måde. Men fra den sjette time faldt  der mørke over hele jorden indtil den niende time. Og ved den niende  time råbte Jesus med høj røst: »Elí, Elí! lemá sabaktáni?« – det  betyder: »Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?« Nogle af dem,  som stod der og hørte det, sagde: »Han kalder på Elias.« Straks løb en  af dem hen og tog en svamp og fyldte den med eddike, satte den på en  stang og gav ham noget at drikke. Men de andre sagde: »Lad os se, om  Elias kommer og frelser ham.« Men Jesus råbte atter med høj røst og  opgav ånden. Og se, forhænget i templet flængedes i to dele, fra øverst  til nederst. Og jorden skælvede, og klipperne revnede, og gravene sprang  op, og mange af de hensovede helliges legemer stod op, og de gik ud af  deres grave og kom efter hans opstandelse ind i den hellige by og viste  sig for mange. Men da officeren og hans folk, der holdt vagt over Jesus,  så jordskælvet og det andet, der skete, blev de rædselsslagne og sagde:  »Sandelig, han var Guds søn.« Der var også mange kvinder, der så til på  afstand, de havde fulgt Jesus fra Galilæa og sørget for ham. Blandt dem  var Maria Magdalene, Maria, Jakobs og Josefs mor, og Zebedæussønnernes  mor.

Matthæusevangeliet 27,31-56

Eller

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus: Da  de havde hånet ham, tog de purpurkappen af ham og gav ham hans egne  klæder på. Så førte de ham ud for at korsfæste ham. Og de tvang en mand,  som kom forbi ude fra marken, til at bære hans kors. Det var Simon fra  Kyrene, far til Alexander og Rufus. De førte ham ud til stedet Golgata –  det betyder Hovedskalsted. De ville give ham vin krydret med myrra, men  han tog det ikke. Så korsfæstede de ham og delte hans klæder ved at  kaste lod om, hvem der skulle have hvad. Det var den tredje time, da de  korsfæstede ham. Og indskriften med anklagen imod ham lød: »Jødernes  konge«.Sammen med ham korsfæstede de også to røvere, den ene på hans  højre, den anden på hans venstre side. Således gik det skriftord i  opfyldelse, som siger: »Og han blev regnet blandt lovbrydere.« De, der  gik forbi, spottede ham og rystede på hovedet og sagde: »Nå, du, som  bryder templet ned og rejser det igen på tre dage,  frels dig selv og  stig ned fra korset!«  Også ypperstepræsterne og de skriftkloge hånede  ham på samme måde og sagde til hinanden: »Andre har han frelst, sig selv  kan han ikke frelse. Kristus, Israels konge – lad ham nu stige ned fra  korset, så vi kan se og tro!« Også de, der var korsfæstet sammen med  ham, hånede ham. Og da den sjette time kom, faldt der mørke over hele  jorden indtil den niende time.Og ved den niende time råbte Jesus med høj  røst: »Eloí, Eloí! lamá sabaktáni?« – det betyder: »Min Gud, min Gud!  Hvorfor har du forladt mig?« Nogle af dem, som stod der og hørte det,  sagde: »Hør, han kalder på Elias.«   Så løb én hen og fyldte en svamp  med eddike, satte den på en stang og gav ham noget at drikke, idet han  sagde: »Lad os se, om Elias kommer og tager ham ned.«Men Jesus udstødte  et højt skrig og udåndede. Og forhænget i templet flængedes i to dele,  fra øverst til nederst. Da officeren, som stod lige over for ham, så, at  han udåndede sådan, sagde han: »Sandelig, den mand var Guds søn.«

Markusevangeliet 15,20-39