Gudstjeneste ved Mikkel Wold

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus: Da  Jesus var i Betania i Simon den Spedalskes hus og sad til bords, kom  der en kvinde med en alabastkrukke fuld af ægte, meget kostbar  nardusolie. Hun brød krukken og hældte olien ud over hans hoved. Men  nogle blev vrede og sagde til hinanden: »Hvorfor ødsle sådan med olien?  Denne olie kunne jo være solgt for over tre hundrede denarer og givet  til de fattige.« Og de overfusede hende. Men Jesus sagde: »Lad hende  være! Hvorfor gør I det svært for hende? Hun har gjort en god gerning  mod mig. De fattige har I jo altid hos jer, og når I vil, kan I gøre  godt mod dem; men mig har I ikke altid. Hun har gjort, hvad hun kunne.  Hun har på forhånd salvet mit legeme til begravelsen. Sandelig siger jeg  jer: Hvor som helst i hele verden evangeliet prædikes, skal også det,  hun har gjort, fortælles til minde om hende.«

Markusevangeliet 14,3-9

Eller

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Seks  dage før påske kom Jesus til Betania, hvor Lazarus boede, han, som  Jesus havde oprejst fra de døde. Dér holdt de et festmåltid for Jesus;  Martha sørgede for maden, og Lazarus var en af dem, der sad til bords  sammen med ham. Maria tog et pund ægte, meget kostbar nardusolie og  salvede Jesu fødder og tørrede dem med sit hår; og huset fyldtes af  duften fra den vellugtende olie. Judas Iskariot, en af Jesu disciple,  han, som skulle forråde ham, sagde da: »Hvorfor er denne olie ikke  blevet solgt for tre hundrede denarer og givet til de fattige?« Det  sagde han ikke, fordi han brød sig om de fattige, men fordi han var en  tyv; han var nemlig den, der stod for pengekassen, og han stak noget til  side af det, der blev lagt i den. Da sagde Jesus: »Lad hende være, så  hun kan gemme den til den dag, jeg begraves. De fattige har I jo altid  hos jer, men mig har I ikke altid.« Den store skare af jøder fik nu at  vide, at Jesus var der; og de kom derud ikke alene på grund af ham, men  også for at se Lazarus, som han havde oprejst fra de døde. Men  ypperstepræsterne besluttede også at slå Lazarus ihjel, for på grund af  ham gik mange jøder hen og troede på Jesus. Næste dag hørte den store  folkeskare, som var kommet til festen, at Jesus var på vej til  Jerusalem. De tog da palmegrene og gik ham i møde, og de råbte: Hosianna! Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn, Israels konge! Jesus fik fat på et ungt æsel og satte sig på det, sådan som der står skrevet: Frygt ikke, Zions datter! Se, din konge kommer, ridende på et æsels føl. 

Det forstod hans disciple ikke straks; men da Jesus var herliggjort,  kom de i tanker om, at dette var skrevet om ham, og at det var det, man  havde gjort med ham.

Johannesevangeliet 12,1-16