Gudstjeneste ved Mikkel Wold

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus: Da  Jesus og Peter og Jakob og Johannes kom ned til disciplene, så de en  stor skare omkring dem og nogle skriftkloge, som diskuterede med dem.  Hele skaren blev grebet af ærefrygt, straks de fik øje på Jesus, og løb  hen for at hilse på ham. Han spurgte dem: »Hvad er det, I diskuterer med  dem?« Og en fra skaren svarede ham: »Mester, jeg har bragt min søn til  dig; han er besat af en ånd, som gør ham stum. Hvor som helst den  overvælder ham, kaster den ham til jorden, og han fråder og skærer  tænder og bliver helt stiv. Jeg sagde til dine disciple, at de skulle  drive den ud, men det kunne de ikke.« Da udbrød Jesus: »Du vantro slægt,  hvor længe skal jeg være hos jer, hvor længe skal jeg holde jer ud? Kom  herhen med ham!« Så bragte de ham hen til Jesus. Men da ånden så ham,  rev og sled den straks i drengen, så han faldt om på jorden og lå og  frådede og vred sig. Jesus spurgte hans far: »Hvor længe har han haft  det sådan?« Han svarede: »Fra han var barn. Og den har mange gange  kastet ham både i ild og vand for at gøre det af med ham. Men hvis du  kan gøre noget, så forbarm dig over os og hjælp os.« Jesus sagde til  ham: »Hvis du kan! Alt er muligt for den, der tror.« Straks råbte  drengens far: »Jeg tror, hjælp min vantro!« Da Jesus så, at en skare  stimlede sammen, truede han ad den urene ånd og sagde til den: »Du  stumme og døve ånd, jeg befaler dig: Far ud af ham, og far aldrig mere  ind i ham!« Da skreg den og rev og sled i ham og fór ud; og han blev som  død, så alle sagde: »Han er død.« Men Jesus tog hans hånd og fik ham  til at rejse sig op. Da Jesus var kommet inden døre og var alene med  sine disciple, spurgte de ham: »Hvorfor kunne vi ikke drive den ud?« Han  svarede dem: »Den slags kan kun drives ud ved bøn.«

Markusevangeliet 9,14-29