Gudstjeneste ved Mikkel Wold

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Jesus  kom også til Nazaret, hvor han var vokset op. På sabbatten gik han  efter sædvane ind i synagogen, og han rejste sig for at læse op. Man  rakte ham profeten Esajas' bog, og han åbnede den og fandt det sted,  hvor der står skrevet: Herrens ånd er over mig, fordi han har salvet mig. Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige, for at udråbe frigivelse for fanger og syn til blinde, for at sætte undertrykte i frihed, for at udråbe et nådeår fra Herren. Så lukkede han bogen, gav den til tjeneren og satte sig, og alle i  synagogen rettede spændt øjnene mod ham. Da begyndte han at tale til dem  og sagde: »I dag er det skriftord, som lød i jeres ører, gået i  opfyldelse.« Alle gav de ham deres bifald og undrede sig over de  nådefulde ord, som udgik af hans mund, og de spurgte: »Er det ikke  Josefs søn?« Han svarede dem: »I vil sikkert bruge denne talemåde mod  mig: Læge, læg dig selv! og sige: Vi har hørt om alt det, der er sket i  Kapernaum; gør det samme her i din hjemby!« Men han sagde: »Sandelig  siger jeg jer: Ingen profet er anerkendt i sin hjemby. Og jeg siger jer,  som sandt er: Der var mange enker i Israel på Elias' tid, dengang  himlen var lukket i tre år og seks måneder, så der blev stor hungersnød i  hele landet; og Elias blev ikke sendt til nogen af dem, men til en enke  i Sarepta i Sidons land. Og der var mange spedalske i Israel på  profeten Elisas tid; og ingen af dem blev renset, men det blev syreren  Na'aman.« Alle i synagogen blev ude af sig selv af raseri, da de hørte  det; de sprang op, jog ham ud af byen og drev ham hen til kanten af det  bjerg, deres by var bygget på, for at styrte ham ned. Men han banede sig  vej imellem dem og gik.

Lukasevangeliet 4,16-30