Gudstjeneste ved Mikkel Wold

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Engang  da Jesus stod ved Genesaret Sø, og folkeskaren trængtes om ham for at  høre Guds ord, fik han øje på to både, der lå ved søen. Fiskerne var  gået fra dem og var ved at skylle garnene. Så gik han op i en af bådene,  den der tilhørte Simon, og bad ham lægge lidt fra land. Så satte han  sig og underviste skarerne fra båden. Da han holdt op med at tale, sagde  han til Simon: »Læg ud på dybet, og kast jeres garn ud til fangst!« Men  Simon svarede: »Mester, vi har slidt hele natten og ingenting fået; men  på dit ord vil jeg kaste garnene ud.« Det gjorde de, og de fangede en  stor mængde fisk, så deres garn var ved at sprænges. De gjorde tegn til  deres kammerater i den anden båd, at de skulle komme dem til hjælp, og  de kom og fyldte begge både, så de var lige ved at synke. Da Simon Peter  så det, faldt han ned for Jesu knæ og sagde: »Gå bort fra mig, Herre,  for jeg er en syndig mand.« For han og alle de, som var med ham, var  grebet af rædsel på grund af den fangst, de havde fået – ligeså Jakob og  Johannes, Zebedæus' sønner, som fiskede sammen med Simon. Men Jesus  sagde til Simon: »Frygt ikke! Fra nu af skal du fange mennesker.« Og de  lagde bådene til land og forlod alt og fulgte ham.

Lukasevangeliet 5,1-11