Gudstjeneste ved Mikkel Wold

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Jesus  sagde også: »En mand havde to sønner. Den yngste sagde til faderen:  Far, giv mig den del af formuen, som tilkommer mig. Så delte han sin  ejendom imellem dem. Nogle dage senere samlede den yngste alt sit sammen  og rejste til et land langt borte. Der ødslede han sin formue bort i et  udsvævende liv; og da han havde sat det hele til, kom der en streng  hungersnød i landet, og han begyndte at lide nød. Han gik så hen og  holdt til hos en af landets borgere, som sendte ham ud på sine marker  for at passe svin, og han ønskede kun at spise sig mæt i de bønner, som  svinene åd, men ingen gav ham noget. Da gik han i sig selv og tænkte:  Hvor mange daglejere hos min far har ikke mad i overflod, og her er jeg  ved at sulte ihjel. Jeg vil bryde op og gå til min far og sige til ham:  Far, jeg har syndet mod himlen og mod dig. Jeg fortjener ikke længere at  kaldes din søn; lad mig gå som en af dine daglejere. Så brød han op og  kom til sin far. Mens han endnu var langt borte, så hans far ham, og han  fik medynk med ham og løb hen og faldt ham om halsen og kyssede ham.  Sønnen sagde til ham: Far, jeg har syndet mod himlen og mod dig. Jeg  fortjener ikke længere at kaldes din søn. Men faderen sagde til sine  tjenere: Skynd jer at komme med den fineste festdragt og giv ham den på,  sæt en ring på hans hånd og giv ham sko på fødderne, og kom med  fedekalven, slagt den, og lad os spise og feste. For min søn her var  død, men er blevet levende igen, han var fortabt, men er blevet fundet.  Så gav de sig til at feste. Men den ældste søn var ude på marken. Da han  var på vej hjem og nærmede sig huset, hørte han musik og dans, og han  kaldte på en af karlene og spurgte, hvad der var på færde. Han svarede:  Din bror er kommet, og din far har slagtet fedekalven, fordi han har  fået ham tilbage i god behold. Da blev han vred og ville ikke gå ind.  Hans far gik så ud og bad ham komme ind. Men han svarede sin far: Nu har  jeg tjent dig i så mange år og aldrig overtrådt et eneste af dine bud;  men mig har du ikke givet så meget som et kid, så jeg kunne feste med  mine venner. Men din søn dér, som har ødslet din ejendom bort sammen med  skøger – da han kom, slagtede du fedekalven til ham. Faderen svarede:  Mit barn, du er altid hos mig, og alt mit er dit. Men nu burde vi feste  og være glade, for din bror her var død, men er blevet levende igen, han  var fortabt, men er blevet fundet.«

Lukasevangeliet 15,11-32