Liturgisk gudstjeneste ved Mikkel Wold

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Så  tog de Jesus med sig; han bar selv korset og gik ud til det sted, som  kaldes Hovedskalsted, og som på hebraisk hedder Golgata, hvor de  korsfæstede ham, og sammen med ham to andre, én på hver side, med Jesus i  midten. Pilatus havde lavet en indskrift og sat den på korset. Den lød:  »Jesus fra Nazaret, jødernes konge.« Den indskrift læste mange af  jøderne, for stedet, hvor Jesus blev korsfæstet, lå nær ved byen, og den  var skrevet på hebraisk, latin og græsk. Jødernes ypperstepræster sagde  nu til Pilatus: »Skriv ikke: ›Jødernes konge‹, men: ›Han sagde: Jeg er  jødernes konge‹.« Pilatus svarede: »Hvad jeg skrev, det skrev jeg.« Da  soldaterne havde korsfæstet Jesus, tog de hans klæder og delte dem i  fire dele, én del til hver soldat. Også kjortlen tog de; men den var  uden sammensyninger, ét vævet stykke fra øverst til nederst; derfor  sagde de til hinanden: »Lad os ikke rive den i stykker, men trække lod  om, hvem der skal have den.« For sådan skulle det skriftord gå i  opfyldelse: De delte mine klæder mellem sig, de kastede lod om min  klædning. Det gjorde soldaterne altså. Men ved Jesu kors stod hans mor,  hans mors søster, Maria, Klopas' hustru, og Maria Magdalene. Da Jesus så  sin mor og ved siden af hende den discipel, han elskede, sagde han til  sin mor: »Kvinde, dér er din søn.« Derpå sagde han til disciplen: »Dér  er din mor.« Fra den time tog disciplen hende hjem til sig. Derefter, da  Jesus vidste, at alt nu var fuldbragt, og for at Skriften skulle  opfyldes, sagde han: »Jeg tørster.« Der stod et kar fyldt med eddike. De  satte så en svamp fyldt med eddiken på en isopstængel og stak den op  til hans mund. Da Jesus havde fået eddiken, sagde han: »Det er  fuldbragt.« Og han bøjede hovedet og opgav ånden. Det var  forberedelsesdag, og for at legemerne ikke skulle blive hængende på  korset sabbatten over – for det var en stor sabbatsdag – bad jøderne  Pilatus om, at de korsfæstedes ben måtte blive knust og de døde taget  ned. Så kom soldaterne og knuste benene på den første og på den anden,  som var korsfæstet sammen med Jesus. Da de kom til Jesus og så, at han  allerede var død, knuste de ikke hans ben, men en af soldaterne stak ham  i siden med et spyd, og der kom straks blod og vand ud. Den, der har  set det, har vidnet om det, for at også I skal tro – og hans vidnesbyrd  er sandt, og han ved, at han taler sandt. Dette skete, for at det  skriftord skulle gå i opfyldelse: »Ingen af hans knogler må blive  knust.« Og atter et andet skriftord siger: »De skal se hen til ham, de  har gennemboret.«

Johannesevangeliet 19,17-37

Eller

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Da  de førte Jesus ud, greb de fat i en mand, som kom ude fra marken, og  han hed Simon og var fra Kyrene; ham lagde de korset på, for at han  skulle bære det bag efter Jesus. En stor folkemængde fulgte ham,  deriblandt også kvinder, som jamrede og græd over ham. Jesus vendte sig  om mod dem og sagde: »Jerusalems døtre, græd ikke over mig, men græd  over jer selv og jeres børn! For der kommer dage, da man vil sige:  Salige er de, som ikke kunne få børn, de moderliv, som ikke fødte, og de  bryster, som ikke gav die. Da skal man sige til bjergene: Fald ned over  os! og til højene: Skjul os!   For gør man sådan med det grønne træ,  hvad vil der så ikke ske med det visne?«Også to andre, to forbrydere, førtes med ud for at blive henrettet  sammen med ham. Og da de kom til det sted, som kaldes Hovedskallen,  korsfæstede de ham og forbryderne dér, den ene på hans højre og den  anden på hans venstre side. Men Jesus sagde: »Fader, tilgiv dem, for de  ved ikke, hvad de gør.« Så delte de hans klæder ved at kaste lod om  dem.  Og folket stod og så på. Også rådsherrerne gjorde nar af ham og  sagde: »Andre har han frelst, lad ham nu frelse sig selv, hvis han er  Guds salvede, den udvalgte.« Også soldaterne kom hen og hånede ham; de  rakte ham eddike og sagde: »Hvis du er jødernes konge, så frels dig  selv.« Der var nemlig sat en indskrift over ham: »Han er jødernes  konge«. Den ene af de forbrydere, som hang dér, spottede ham og sagde:  »Er du ikke Kristus? Frels dig selv og os!« Men den anden satte ham i  rette og sagde: »Frygter du ikke engang Gud, du som har fået den samme  dom? Og vi har fået den med rette; vi får kun løn som forskyldt, men han  har intet ondt gjort.« Og han sagde: »Jesus, husk mig, når du kommer i  dit rige.« Og Jesus sagde til ham: »Sandelig siger jeg dig: I dag skal  du være med mig i Paradis.«  Og det var nu omkring den sjette time, og  der faldt mørke over hele jorden indtil den niende time, fordi solen  formørkedes; og forhænget i templet flængedes midt igennem. Og Jesus  råbte med høj røst: »Fader, i dine hænder betror jeg min ånd.« Da han  havde sagt det, udåndede han.Da officeren så, hvad der skete, priste han Gud og sagde: »Den mand  var virkelig retfærdig.« Da alle de skarer, som var strømmet sammen til  dette skue, så, hvad der skete, slog de sig for brystet og vendte hjem.  Alle de, som kendte ham, også de kvinder, som var fulgt med ham fra  Galilæa, stod og så alt dette på afstand.

Lukasevangeliet 23,26-49