Gudstjeneste ved Mikkel Wold

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Engang  var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret  ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle  af dem sagde: »Det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul, at han uddriver  dæmonerne.« Andre ville sætte ham på prøve og krævede et tegn fra  himlen af ham. Men da Jesus kendte deres tanker, sagde han til dem:  »Ethvert rige i splid med sig selv lægges øde, og hus falder over hus.  Hvis nu også Satan er kommet i splid med sig selv, hvordan kan hans rige  så bestå? I siger jo, at jeg uddriver dæmonerne ved Beelzebul. Men hvis  jeg driver dæmonerne ud ved Beelzebul, ved hvem uddriver jeres egne  folk dem så? Derfor skal de være jeres dommere. Men hvis det er ved Guds  finger, at jeg driver dæmonerne ud, så er Guds rige jo kommet til jer.  Når en stærk mand fuldt bevæbnet vogter sin gård, kan hans ejendele være  i fred. Men kommer der en, der er stærkere, og overvinder ham, tager  han straks alle de våben, som den anden havde sat sin lid til, og  fordeler byttet. Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke  samler med mig, spreder. Når den urene ånd er drevet ud af et menneske,  flakker den om i øde egne og søger hvile, men uden at finde den. Så  siger den: Jeg vil vende tilbage til mit hus, som jeg er drevet ud af.  Og når den kommer, finder den det fejet og prydet. Så går den ud og  tager syv andre ånder med, værre end den selv, og de kommer og flytter  ind dér. Og det sidste bliver værre for det menneske end det første.«  Mens han sagde det, var der en kvinde i skaren, der råbte: »Saligt er  det moderliv, som bar dig, og de bryster, du diede!« Men han svarede:  »Javist! Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det!«

Lukasevangeliet 11,14-28